Banankage med blå birkes

Den her banankage er inspireret af den fantastiske banankage som Emmerys bager. De blå birkes komplementerer den bløde tekstur på kagen rigtig godt, og giver en dejlig smag. Jeg tilsatte lidt kastaniemel, for at runde smagen lidt af. Hvis du ikke kan finde kastaniemel, så brug mandelmel!


Banankage med birkes

Ingredienser

200 g hvedemel
100 g kastaniemel
125 g sukker
50 g blå birkes
125 g stuetempereret smør
200 ml sødmælk
2 æg
2 modne bananer
2 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
1/2 tsk salt


Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader C. Bland alle de tørre ingredienser, pånær sukker i en skål. Brug en anden skål til at piske æg og sukker sammen, til sukkeret er opløst. Mos bananerne godt og tilsæt disse samt smør og pisk igen. Tilsæt melblandingen lidt ad gangen, skiftevis med at du tilsætter mælken. Smør en form med smør og hæld blandingen heri. Bages i ca. 40-50 min, afhængig af din ovn. Hold øje med kagen, og brug en metalpind eller gaffel til at tjekke om den er færdig.

Spis med lidt frugtkompot eller nyd til kaffen :)




Kommentarer

Martina Jensen sagde…
Super fed opskrift :-) Tjek også http://www.banankage.info ud næste gang du skal have banankage ;-)

Populære opslag