4. januar 2013

Smukke Norge og min nytårsret - lam med conference pærer, vanillie-glaseret pastinakker og kakaocrumble

Godt nytår alle sammen! Jeg tog, sammen med en flok venner, til Norge hen over nytår, hvor det var meningen at vi skulle snowkite på den smukke Hardangerviddae. Der var desværre ikke rigtig nok vind, til at det blev til noget, men i stedet fik vi et par dage på pisterne, og jeg fik afprøvet mine snowboard-evner (konklusion: ikke-eksisterende). Det var super hyggeligt, og alt den dejlige sne afgav et fantastisk lys, som det var umuligt ikke at blive glad i låget over. Og så var der bare så SMUKT! Se billederne nedenfor.

Nytårsaften havde vi uddelegeret retterne, og min kæreste og jeg fik lov til at lave hovedretten. Han stemte for steg og sovs for at gøre det nemt, men jeg er jo typen der altid gerne vil prøve noget nyt, så jeg fandt denne opskrift på foodpairing sitet. Den virkede ligetil, og det var den også...


Jeg afveg en smule fra opskriften (og således blev pærepureen let karamelliseret, det tynde skiver pære blev ikke vendt i smør, og der blev brugt både lammefilet og lammemørbrad), men ikke desto mindre var retten en stor succes.

Jeg har oversat retten til dansk nedenfor, og tilføjede mine rettelser.


Lam med conference pærer, vanillie-glaserede pastinakker og kakaocrumble

4 personer

Ingredienser

1 skallotteløg
1/2 vanillie stang
En mellemstor gulerod
Et skvæt cognac
1 1/2 dl rød vin
5 dl kalvefond
En gren timian
2 laurbærblade
4 pastinakker
3 Conference pærer
155 g sukker
175 g hvedemel
25 g god kakao
Ca.200 g smør
Et skvæt hvidvinseddike

Fremgangsmåde

Kakaocrumble (kan laves dagen før)
Bland 175 g hvedemel, 125 g smør og 25 g kakao til en crumble og bag i ovnen ved 90 grader C, indtil sprødt (ca. 45 min). Afkøl. Der er her til en god portion crumble, men resten kan med fordel bruges i en mûsli.
Glasering
Tilsæt lidt smør til en sauterpande og varm timian, laurbærblade, gulerod kort. Tilsæt cognac, rødvin, kalvefond og halvdelen af vanilliestangen (med korn). Reducer indtil den ønskede konsistens, si og smag til med salt og evt lidt smør.
Pastinakker
Skræl og kog pastinakkerne i letsaltet vand til al dente. Afkøl straks i iskoldt vand. Tilsæt til sauterpanden med glaseringen, og kog ind indtil væsken klistrer til pastinakkerne. Tilsæt et lille skvæt hvidvins eddike.
Pærer
Skræl to af pærerene og skær i tern uden kernehuset. Steges møre i lidt smør med ca. 30 g sukker. Tillad at karamellisere en smule. Purér pærerne når møre. Tilsæt evt et lille skvæt vand.
Skær den sidste af pærerne i milimetertynde skiver lige inden servering.
Lam
Steg lam på panden i lidt smør og efter tilbered evt i ovnen ( kommer an på tykkelsen, mørbrad blev kun tilberedt på panden, lammefilet fik lidt tid i ovnen også). Lad det hvile og skær i skiver.
Anret. Spis.

Smuk natur i Norge...!
Udsigten fra vores lejlighed
Smukke Hardangerviddae, hvor vi skulle have surfet...
foodMAD på slap line i skønt vejr...


Det var en fantastisk tur, med skønne mennesker og mad og jeg håber at alle i andre har haft en lige så skøn nytår!





4 kommentarer:

yvonne.i sagde ...

Ajjjjj,sikke smukke billeder. Norge er simpelthen et fantastisk land, og ja man bliver helt glad i låget ;)
Nu kan det kun gå for langsomt med at blive maj og august måned, så tager vi motorcyklen og kører rundt i den smukke natur. Der findes ikke noget der er mere afslappende..
Godt nytår

Sjønne sagde ...

Wow! Smuk, smuk ret med lam - og så pærer? Det må jeg helt klart prøve.

Det lammekød ser bare superlækkert ud :)

foodMAD sagde ...

Ja, der er fantastisk, og det er bestemt ikke sidste gang jeg tager afsted! Vil meget gerne høre mere om din tur til sommer!

foodMAD sagde ...

Ja, det er bestemt en kombination der er værd at prøve. Lammekødet kan jeg ikke tage æren for - det var min kæreste der stod for det, og det var stegt til perfektion :-)