Brunch på MASH, Skovridderkroen

Sidste søndag havde vi besøg af min kærestes gode ven fra NY. Vi havde dagen forinden været til julefrokost, og selvom det ikke blev sent, havde jeg stadig abstinenser efter tømmermændsmad. Vi besluttede os for brunch på MASH - for hvad er bedre en bøf til morgenmad?? ( Jeg er personligt stor fortaler for bøf, morgen, middag og aften!)

Det var egentlig ikke meningen at det skulle være et blog indlæg, men Mette fra Becauseitmatters ( tjek i øvrigt hendes super, smukke blog her!) insisterede på det på facebook så her er det så :-) Bær lige over med billederne!

Det rev og ruskede i træerne deroppe, og sneen føg os om ørerne - det kunne om muligt ikke have været mere idyllisk. Desværre varede det kun lige til vi kom ind. Stemningen i restauranten var knap så hyggeligt, og der var ikke sparet på belysningen. Det mindede mest af alt om en middelmådig dinner i USA. Ærgeligt, når nu det kunne have været så godt!

Jeg fik dog straks øje på den overflod af mad der var repræsenteret på buffeten, og vi bestemte os alle for at det var det vi skulle have. Der kunne tilkøbes diverse retter for yderst retfærdige priser ( jeg overvejede østers, men sparede pladsen til alt det andet på buffeten.) Jeg lagde selvfølgelig ud med rødt kød og bearnaise!





Det var skønt at starte dagen med kød og bearnaise! Selvom mine medspisere synes bearnaisen var god, så synes jeg ikke den sad helt som den skulle. Den manglede lidt syre, og generelt lidt mere smag, men måske var det bare mig? Da jeg senere tog bearnaise igen, var det tydeligvis en anden portion, hvor syren var justeret bedre.

Der var rigtig mange dejlige ting på buffeten. Blandt andet var jeg specielt glad for den hjemmelavede nutella.























Problemet med buffeten var at de varme retter.... Ikke var varme. Salaterne var okay, men ikke prangende. Kagebordet var derimod særdeles tilfredsstillende, og ligeledes de kolde retter, som røget laks med lakserogn, spegepølserne og osten! Alt i alt ok, men når man tænker på, at buffeten koster 250 kr UDEN drikkevarer (udover de smoothies der stod på buffeten), så bliver det hurtigt en dyr fornøjelse, som findes bedre og billigere andre steder i Københavnsområdet. Jeg tror dog jeg vender tilbage næste gang jeg har lyst til bøf bearnaise til morgenmad... For dét får du ikke mange andre steder :-)



Kommentarer

Mette sagde…
Og hvor er det ringe først at insistere og så aldrig få lagt en kommentar :-)
Tsk tsk.....

På lørdag har jeg en brunch aftale og MASH kunne have været et ganske godt bud. Desværre må jeg dog erkende at efter at have (gen)læst din anmeldelse, så finder vi et andet sted.

Æv - som du selv skriver. Det kunne være så godt......

Kh, Mette
foodMAD sagde…
Ja, ja, kender godt typen ;-)

Ja, ærgeligt at de ikke liiige gør det en tand hyggeligere at komme derop... Skriv gerne om jeres brunch oplevelse på bloggen!
Rikke Danneris Nielsen sagde…
Sad lige og overvejede MASH brunch.. Men hvor vil man ellers kunne få lækker brunch(buffet) i København også til børn? (Ikke kræsen 9-årig pige, så behøver ikke være med "gnavegrønt" ;-) Jeg er stadig ærgerlig over, at Petri ikke længere har brunch... Øv! Den var god og har ikke hørt det bedste om Hiltons...
Kh Rikke
Hej Rikke

Har desværre først set din kommentar nu! Jeg må indrømme, at det der med gode bruncher i Kbh ikke lige er min stærke side. Jeg vil sige, at MASH´s kvalitet er rigtig, rigtig fin, men det er som sagt bare ikke særlig hyggeligt, og det er jo 50% af det at "brunche". Ellers har jeg hørt godt om Nationalmuseéts brunch, som jeg dog aldrig selv har prøvet. "Nordisk Brødhus" på Nørrebro, har en ganske fin, men lille brunch (har et indlæg her på bloggen om den), men ellers må jeg blive dig svar skyldig. Måske er der nogen af mine andre læsere der kan komme med gode bud?

Populære opslag