26. november 2012

Ballentines Christmas Reserve på 'The Union'

Som nævnt i forrige indlæg, stod sidste uge blandt andet i whiskyens tegn, da jeg var inviteret til event på 'The Union' i anledningen af lanceringen af Ballentines Christmas Reserve. Jeg har egentlig aldrig rigtig været den store whisky drikker, og er nok mere til cognac når det kommer til stykket, men jeg synes det var virkelig spændende at lære noget mere om whisky - tilblivelsen, egenskaberne og muligheder for anvendelse, og alt dette fik jeg mulighed for ved dette event!

Nederst får du opskriften på ynglingscocktailen: en 'Pinky'!





Jeg, og en masse andre bloggere mødtes en kedelig tirsdag aften på 'The Union' i Store Strandstræde, og der blev vi, som det første, mødt af en hel række skønne cocktails!





Det var super hyggeligt at mødes med nogen af de andre bloggere ude i den virkelig verden, og Ballentines havde sat et fantastisk event op. Vi blev delt op i to hold, og mit hold startede bag baren, hvor vi fik mulighed for at teste vores egenskaber som bartendere under kyndig vejledning af Geoffrey, chefbartender på The Union.





Det blev blandt andet til denne cocktail med mandarin, og Ballentines Christmas Reserve (selvfølgelig). En virkelig lækker cocktail, som også ville gå en varm sommerdag. Du kan se hvordan den laves i videoen nedenfor:



Da vi havde fået tips og tricks af Geoffrey, var det tid til whiskey smagningen. Vi hørte først lidt om hvordan whiskyen blev destilleret, og siden smagte vi på sagerne. Virkelig spændende!



Til slut var der mingling og kanapeer, alle tilberedt med whisky. Jeg fik mig blandt andet en skøn snak om gode lamme- og oksekødspushere på sjælland, med Piskeriset. Du kan læse hendes indslag om aftenen her.



En af de coctails som Geoffrey miksede til os, var som sagt en Pinky. I denne lille pdf, kan du se hvordan du selv kan lave den.





5BF9B7B9-F83B-4372-8FD9-532EA376CA6F




2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeps, det var en god måde at bruge en tirsdag eftermiddag på :-D
Tak for snakken - og pøjpøj med kødjagten ;-)

foodMAD sagde ...

Ja, selv tak :)