Hansens is og Hansen is poster giveaway!

Da jeg holdte 5-års fødselsdagsfest for en lille måneds tids siden, havde den lille selvfølgelig nogle ønsker til hvad der skulle serveres. Ét af dem, var ønsket om Hansen is (som dedikeret madøre, kan man ikke lade være med at være lidt stolt ;-) Derfor bestilte jeg en bunke isbåde, som alle børnene guffede i sig, med stor fryd. De så alle sammen ca. således ud:




Hansen is var så søde, at sende en bunke andre is med som vi kunne teste. Der var mange varianter som jeg ikke vidste eksisterede, på trods af, at jeg længe har været Hansen is fan.

Et lille udvalg af is til test...Læg mærke til at bøtterne springer fra nr. 1 til nr. 3... 2´eren var favoritten og var spist inden dette billede blev taget...




En glad tester med favorit-isen
Jeg har længe elsket Hansens is. Både for deres produkter, men også for deres markedsføring.
Hansen is har brugt illustrator Mads Berg til deres posters, og det har min optik været klogt. Deres plakater og postkort er super smukke, og én af dem pryder da også min væg derhjemme, ligesom to andre posters fra Mads Bergs hånd:

Smukke plakater som begge hænger på væggen hjemme ved mig.


Jeg elsker alt fra det tykke, luksuriøse papir som isene bliver pakket ind i, til de farvestrålende, men enkle etiketter med den helt rigtig font. Og så elsker jeg konceptet! Så meget som muligt er økologisk, og for eksempel er bananerne i smoothie-isen fairtrade. Mælken er fra jersey køerne der græsser ved siden af mejeriet, og mangoer fra småbønder i Zambia. Og så er chokoladen selvfølgelig den bedste fra Valrhona. Der er fokus på ingredienser, hvor kun det bedste bliver brugt. Og dét kan smages.














Deres solstang (Hansen is´take på den tradionelle "københavnerstang") smager rent faktisk af frugt, og af vanillie, og deres smoothie-is af lækker smoothie med jordbær og banan. Deres vaffel-is og is-båd er dækket af et tykt lag mørk Valrhona chokolade, og har et fantastisk knæk når du bider i den.












Udover et helt arsenal af pinde- og vaffelis, laver Hansen is også disse skønne halv liters bøtter:




Favoritten var helt sikkert, nougat/mandel varianten, med den lækreste let brændte nougat.... SÅ lækker! Denne variant, var tæt efterfulgt af chokolade/mynte varianten i favorit rækkefølgen: Store, skønne stykker mørk chokolade, med en fantastisk smag af mint.

Jeg kan ikke sige andet end, at Hansen is stadig er min "all time favorite" når det kommer til pindeis, og jeg har nu også fået øjnene op for deres halv liters bøtter med is. Min eneste bekymring er tilgængeligheden af isen, og mit håb er at isen snart kan blive solgt i gængse supermarkeder.

Hvis du vil finde en forhandler nær dig, så klik på dette link.


Giveaway

I anledningen af min nyfundne kærlighed til Hansen is, vil jeg gerne lave en lille giveaway, hvor du kan vinde nogen af de smukke posters fra Mads Berg. Alt hvad du skal gøre, er at skrive nedenfor om din favorit is - det behøves ikke at være Hansen is :-) Så trækker jeg 3 vindere på lørdag. Skriv gerne om du har en favorit Hansen is plakat/poster, så prøver jeg at efterkomme ønsket!
Nedenfor kan du se to af de posters du kan vinde:







Kommentarer

Nikolaj Bendix sagde…
Min Morfars hjemmelavet Nougat is.. Intet over eller ved siden af den.. Men ellers Alt Nougat/chokolade is..
Jeg kan godt se jeg bliver nødt til at afprøve den Hansen is , nr 2

Mvh.
Bendix
Minimummi sagde…
Indtil videre har det været Brownie isen fra Polar - men nu skal der vidst testes Hansen is! Især chokolade/mynte!

Begge plakater er så fine - men må næsten vælge Hansen Is-plakaten :)
Thomas sagde…
Jeg har to favoritter. Enten en Solero, som man desværre ikke kan købe i Danmark mere. Eller så det bedste alternativ, en københavner stang.

Uha, den solstang er jeg ret sikker på ville være en værdig konkurrent til de to ovenstående.

/Thomas
Min yndlingsis er Ben&Jerry's cookiedough - jeg bliver som et barn når jeg spiser den! Yndlingssted at købe is fra er Il Gusto i Odense, som laver de lækreste italienske is. Jeg er ALDRIG blevet andet end overrasket over, hvor lækre deres is er, hver gang jeg har været et smut forbi.
Astrid sagde…
Min favorit is er helt klart en is båd :)
Anonym sagde…
Uh, ELSKER Hansens is.
Men der findes i min optik, is som slår Hansen.. Og det er italiensk is. Jeg var så heldig at have penge nok til en flybillet til Rom i sidste uge, og jeg spiste italiensk is HVER DAG. Spiste mest chokoladeis, jordbærsorbet, chokolade&chili-is og nougatis. Mums..
foodMAD sagde…
Så er vinderne udtrukket og det blev nr. 2, 3 og 4, så tillykke til minimummi, Thomas og Maiken/dronnignemad! Skriv jeres adresse til mig på heidisandarek@gmail.com så sender jeg fluks en smuk poster jeres vej!

Populære opslag