15. august 2012

Gorm´s pizze - Anbefaling!

Jeg har smagt mange pizza´er i mit relativt korte liv, dels fordi jeg tidligere havde hårde studieperioder, men også fordi jeg bare nyder at gå ud at spise. I denne uge besluttede min kæreste og jeg os for picnic i Østre anlæg, og fordi vi var sent på den gik vi i Torvehallerne for at bestille noget lækker take-away. Valget faldt på den relativt nyåbnede "Gorm´s". Og det kom vi ikke til at fortryde.

Vi bestilte en "Netfisker Special", med tomat, mozzarella, scampirejer, chili, grillede peberfrugter, kørvel, citron og rødløg. Hertil en bøffelmozzarella salat.


Bunden var super, super tynd og crispy. Rejerne var tilberedt til perfektion, og citronen (citronskal??) et helt forrygende element hertil! Chilien brændte, men overdøvede ikke smagsindtrykkene. Simpelthen den bedste pizza jeg længe har fået, hvis ikke den bedste pizza ever! Hertil et glas (eller to) Chardonnay, og lykken var gjort!

Glemte i min sukker-iver at få taget et billede af Tiramisuen inden den blev spist :)
Tiramisuen var god og salaten ligeså. Hverken mere eller mindre (jeg vil dog vove at påstå, at min tiramisu er bedre ;)

Gorm´s ligger på stadeplads G1 i Torvehallerne i København, og jeg vil anbefale ALLE at smutte en tur forbi og prøve en "Netfisker special"!

Her til sidst vil jeg dog gerne lige lave et lille opråb. Jeg har lagt mærke til, at mange restauranter er begyndt at bruge træbestik til take-away.


Og det er da også meget flottere at se på end plastik, for ikke at tale om miljøvenligheden. Det hjælper bare ikke noget når det forringer spiseoplevelsen! Jeg kan ikke fordrage at få en ru trægaffel ind i munden, og det ødelægger vitterligt hele min oplevelse af maden. Øv! Er jeg virkelig den eneste der har det sådan?

1 kommentarer:

Geohan sagde ...

De fleste spejderbutikker, friluftsbutikker og sportsforretninger, sælger sporks til en 30-40 kroner. En ske og gaffel i et, og en kniv, omend temmelig ubruelig. Jeg har altid min spork i tasken, hvis jeg falder over noget vådt jeg har lyst til at tage med.