Forskellen på hyldeblomst og ukrudt :-)

I søndags var jeg ude med min veninde, og snakken faldt på hyldeblomster og deres brug i saft. Min veninde delagtiggjorde mig i hendes første forsøg udi at lave hyldeblomstsaft, og afsluttede med at undre sig over den manglende smag i hendes saft. Hun havde heldigvis et billede på sin telefon, og da jeg så det skraldgrinede jeg simpelthen! Det hun havde brugt var ikke hyldeblomster, men ukrudt! Jeg har grinet lige siden...
Men hendes mislykkedes forsøg fik mig også til at tænke over den stigende trend med at gå ud i have og skov, og finde grønt til aftensmaden. For nyligt læste jeg om nogle tyskere der havde forvekslet liljekonvaller med ramsløg... og var døde af det. Så derfor, hvis du er i tvivl: STOP og spørg en der ved noget om det.
Nedenfor ser du forskellen på hyldeblomster, og det ukrudt (der med lidt god vilje, og manglende viden) kan forveksles med hyldeblomst.

Hyldeblomst
Ukrudt

Opskrifter på saft med hyldeblomst findes allerede i uanede mængder på nettet, men basalt set hælder du vand over hyldeblomster og lader det trække med sukker og citron. Efter et par dage koges saften op, for at opløse sukkeret. Jeg lader hyldeblomsterne trække med skallen fra citronen, i stedet for det hele, og presser så citronsaft i lige før det hældes på flasker. Jeg synes det begrænser den lidt beske smag som saften ellers godt kan få.

Rigtig god hyldeblomstsæson!

Kommentarer

Populære opslag