Lun romaine med ged, nødder og rød peber

Hvad gør man når man 1) lige er kommet ind af døren, 2) ikke har nået at handle, 3) veninden har meldt sin ankomst en halv time senere...? I mit tilfælde lagde jeg hovedet i blød, og tænkte over hvordan jeg alligevel skulle kunne servere en lille tøse-snack, som vi kunne hygge over. Skabe blev finkæmmet, skuffer blev rodet igennem, og hylder blev grundigt undersøgt. Jeg fandt nogle romainesalat, rød peberfrugt, valnødder og gedeost, og det blev derfor til en lille lun salat.

Ja, kønt er det ikke... men det smagte godt :-)


Lun romaine med ged, nødder og rød peber

Ingredienser
Valnødder
Små romaine hoveder
Gedeost
Rød peberfrugt
Hvidløg
Olivenolie
Parmesan



Fremgangsmåde
Halver romainesalaten og steg dem let gyldne i olivenolie tilsat et hel fed hvidløg. Blend valnødder i en blender med olivenolie, det stegte fed hvidløg og og smag til med parmesan og salt. Det skal blive til en slags pesto. Skær peberfrugten ud i små tern, riv gedeosten over i små bidder, og anret det hele på en tallerken. Så bliver det vist ikke meget nemmere...




Kommentarer

Populære opslag