Jødekager, Vanillekranse og Klejner
Egentlig er jeg ikke så vild med småkager. De bliver hurtigt tørre, og kedelige, men ikke desto mindre hører de julen til. Direkte fra ovnen smager de fleste småkager nu også fantastiske.
Jeg har gennem tiden fået samlet en del opskrifter fra både familie og venners familie, og jeg synes faktisk ikke der er noget hyggeligere end at vide, at disse klejner er de eksakt samme som min bedstemor bagte til min far da han var lille. Og disse jødekager er overleveret fra min venindes mormor (Momse) til hendes mor, til min veninde og nu til mig. Og ikke mindst min fars vanillekranse, som min egen datter nu for første gang har været med til at lave.
Nedenfor er opskrifterne på min Bedstemors klejner, Louises Momses jødekager og min Fars vanillekranse. Jeg håber i får lige så meget glæde af dem, så jeg har :-)
Bedstemors klejner
Ingredienser
125 g smør (oprindeligt margarine), stuetemperatur
125 g sukker
2 æg
4 spsk fløde
500 g mel
1 kg palmin eller svinefedt
En knivspids hjortetaksalt
Fremgangsmåde
Bland alle ingredienser (undtaget palmin/svinefedt) sammen i en mixer (hvis du har sådan en), eller i hånden indtil du har en ensartet dej. Dejen sættes på køl overdækket med film en times tid. Rul dejen ud på et meldækket bord og brug en klejnespore til at skære dejen ud i ruder som her:
Smelt palmin/svinefedt i en gryde, og steg klejnerne indtil de er gyldne.
Lad dem afdryppe på et stykke køkkenrulle. SPIS!
Louises Momses jødekager
Ingredienser
250 g mel
125 g sukker
175 g smør (oprindeligt margarine), stuetemperatur
1 æg
1 tsk bagepulver
1 vanillestang
Revet skal fra en økologisk citron (oprindeligt 1 tsk citron essens)
Kanel
Lidt mælk til pensling
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader C. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Bland med lidt af sukkeret for at undgå klumper. Bland mel og bagepulver med sukker og vanilje. Tilsæt æg, smør og revet citronskal og ælt dejen indtil den er glat og fin. Lad den hvile i køleskabet en times tid. Rul dejen tyndt ud på et meldækket bord og stik ud med en udstikker (hvilket mine forældre ikke var i besiddelse af, så vi brugte et lille snapseglas i stedet). Pensel kagerne med lidt mælk og drys lidt kanelsukker (1/4 kanel, 3/4 sukker) på.
Bag i midten af ovnen i ca. 8-10 min afhængig af størrelsen.
Fars vanillekranse
Ingredienser
125 g smør
175 g mel
110 g sukker
30 g ristede finthakkede mandler
1 (stor, fed) vanillestang af god kvalitet
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader C. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Bland dem med lidt af sukkeret for at undgå klumper af vanilje. Bland resten af sukkeret med mel, finthakkede mandler og vanilje. Tilsæt smørret og ælt dejen til den er glat. Lad dejen hvile (overdækket med film) i køleskabet en times tid. Kør dejen igennem en kødhakker (her i old-school udgaven :-) så den bliver til stænger der kan skæres og formes til kranse:
Bag kransene i midten af ovnen i ca. 10 min (hold øje med dem, da de nemt kan få for meget). SPIS! SPIS! SPIS!

Kommentarer
Mange hilsner
Birthe
Kan du ikke sende mig din adresse på min mail - så sender jeg en lille smagsprøve afsted :-) Ingen jul uden klejner!