10. november 2013

Madbloggerudfordringen- Kålrabi ravioli med svampe, græskarpuré og æblekerner



For et stykke tid siden, kom Nada fra bloggen Lacucinanada med en rigtig god idé - Hun foreslog at der blev afholdt en "Madbloggerudfordring". Ved lodtrækning ville vi få uddelt en anden af de tilmeldte blogs, og skulle så med udgangspunkt i en af deres retter rekreere denne eller finde inspiration til en ny. Jeg vandt Nada´s blog, og gennemtrævlede hendes skønne hjemmeside. Da jeg stødte på denne opskrift - Ravioli med østershatte, var der en lille klokke der ringede i det store tomme hoved. I et af de utallige Masterchef tv shows (en af de udenlandske), så jeg nemlig på et tidspunkt en person lave en "ravioli" ud af kålrabi. Og fyldet var svampe. Lige siden har jeg ventet på at prøve at gøre det efter, så dette var en oplagt mulighed. I retrospekt, synes jeg nu ikke kålrabien gjorde noget synderligt for retten, så næste gang laver jeg den med rigtig pasta, men hvis man nu er meget kulhydrat-forskrækket, ja så er denne ret jo helt perfekt.

Kålrabi
Kålrabi


Det blev til denne ret:

Kålrabi ravioli med svampe, græskarpuré og æblekerner

Forret til 4-6 pers.

Ingredienser
Fyld:
Ca. 100 g blandede svampe (Jeg brugte enoki og østershatte)
Tre stænger frisk timian
Lidt purløg
1 skalotteløg
3 bagte hvidløg
Salt fra Saltverk
Peber
Lidt citron

"Ravioli":
1 Kålrabi
1/2 L mælk
En lille klump smør

Græskarpuré:
Lidt bagt græskar
Lidt grøntsagsfond
Et skvæt citron
Saltverk salt
Peber

Pynt:
Lidt purløg
Æblekerner
Grøn olie:
Lidt rapsolie
Lidt timian
Lidt purløg
Salt

Fremgangsmåde

Forberedelser (kan laves dagen før):

Bag tern af græskar og hele hvidløgsfed ved ca. 200 grader C indtil møre (stik en gaffel i).

Lav den grønne olie, ved at morte finthakket pruløg og timian, og tilsætte rapsolie + lidt salt.



Sæt en gryde på middelvarme og fyld med mælk og en klat smør. På et mandolinhjern rives kålrabi super tyndt i skiver. Når mælken små-simre skrues der ned, og kålrabien blancheres 1 min, eller indtil bløde, med en smule bid stadig. Det kan godt skumme lidt, så skyld skiverne efterfølgende. Lig til side.

Hak svampe, skalotteløg og krydderurter (purløg og timian) fint. Sautér løg i lidt olivenolie, og tilføj svampe og krydderurter. Hak de bagte hvidløgfed og tilføj. Når det hele er faldet lidt sammen på panden, smages til med salt og peber og lidt citron.

Blend græskar med opvarmetfond indtil konsistensen er fin og smag til med salt, peber og citron.

Nu er vi klar til at samle det hele: På en tallerken ligges en blancheret jålrabi skive. På midten af denne ligges en fast klump af svampemikset. Ovenpå ligges endnu en skive blancheret kålrabi. Hvis du kan lide ensformige kanter, kan du bruge en udstikker nu. Tilføj små klatter af græskarpuré, og dråber af grøn olie. Forsigtigt sættes æblekerne på puréen hele vejen rundt. Pynt med lidt purløg og timian.

Okay, det kunne godt være anrettet lidt mere symmetrisk, men i fanger vist meningen her ... :)




2 kommentarer:

lacucinanada.com sagde ...

`amen for pokker da Heidi - du er jo for VILD. Den er bare SÅ flot den servering.
- Bliver jo flov over min den oprindelige opskrift som er med købe ravioli, og bare så ordinær i forhold til.

Jeg skal bestemt prøve din opskrift, men laver nok hjemmelavede ravioli af klassiske pastadej i stedet, for som du skriver kan jeg heller ikke forestille mig den giver den smag man ønsker i denne sammenhæng, den nu ellers alt for oversete kålrabi.

Fedt at du gad lege med -
måske du er frisk på en anden runde også? Pønser på noget med tematisering/årstidsbestemt næste gang ...

Mvh La Cucina Nada

Heidi Sanda Reka Johansen sagde ...

Tak søde Nada! Synes det var suepr sjovt, så er klar på anden runde også! :)