Zucchini risotto/ Courgette risotto/ Squash risotto.... Kært barn, mange navne

zucchini risotto-nem hverdagsmad-squash risotto-courgette hverdagsmad


Ugen der er netop er gået, har budt på lidt af hvert. Jeg har haft den lille hjemme, og som altid har vi fået helt og aldeles hverdags-mad, som spaghetti bolognese, og lasagne. Ja, og så risotto, som jeg vil dele med jer i dag. For selvom det er hverdagsmad, så er det usandsynligt lækker hverdagsmad, og den lille elsker det! Og jeg får altid sneget lidt grøntsager i (som hun altid brokker sig over, men alligevel spiser).

For tiden synes jeg ugerne er pakket med aftaler, og derfor flyver tiden afsted uden at jeg egentlig når at stoppe op og mærke efter. Og selvom jeg har en del rejser på programmet (både arbejde og venindetur), så kan jeg ikke lade være med at længes efter en ferie, hvor jeg bare kan fordybe mig med en god bog og lidt skriverier...

Inden jeg bliver alt for filosofisk, så får i her opskriften på zucchini risotto. Jeg brugte min grøntsagsfond, men brug en hvilken som helst GOD fond. Og så brugte jeg den helt vidunderlige nye salt fra min sponsor, Saltverk: Arctiv thyme salt. Den har en fantastisk mineralitet som kommer helt til sin ret her (den kan købes i butikkerne fra Oktober, og i kan se her hvor).








Zucchini risotto

Til 2 pers. som hovedret


Ingredienser


1 zucchini
1 mellemstort løg
2 dl Carnaroli ris (risotto ris)
1 fed hvidløg
85 g revet parmesan
Ca. 1,5 L grøntsagsfond (jeg brugte omkring 1,3 L, men dette kan variere, så hav 1,5 L klar)
Lidt olivenolie
Arctic thyme salt fra Saltverk
Et skvæt citron eller hvidvinseddike

Fremgangsmåde

Varm fond op i en gryde, og hold den varm (den skal ikke koge).

Hak løg, hvidløg, og zucchini i små tern.

Sautér i olivenolien ved medium varme. De skal ikke tage farve.

Tilsæt risene og 1 dl af den varme fond. Rør rundt til væden er stort set væk, tilsæt igen lidt fond, og rør rundt til væden er væk. Fortsæt med at gøre dette indtil risene er al dente. Du kan se det i midten af risene, den hvide midte skal være næsten væk, så er de færdige. Smag dig frem.

Tilsæt revet parmesan, og tag af blusset.

Smag til med citron eller hvidvinseddike og salt. Risottoen skal være som en lind grød. Hvis den er for tyk, tilsæt da lidt mere af den lune fond, og rør rundt.

Servér straks med lidt godt brød.

Kommentarer

Populære opslag