For et par dage siden lavede jeg koldskål og havde i den forbindelse kun brugt æggeblommerne... Dermed havde jeg 4 æggehvider til at stirre på mig i køleskabet, og den lille var ikke sen til at foreslå at vi lavede marengs. Jeg hævede baren en anelse og lavede en klassisk pavlova fyldt med bær og flødeskum, og dertil en saltet karamel... Et sandt overflødighedshorn af lækkerier.
Klassisk pavlova med bær og salt karamel
Salt karamel
Ingredienser200 g rørsukker
125 ml fløde
Ca. 1/2 tsk god salt (jeg bruger Saltverk)
Fremgangsmåde
Varm sukker over svag varme. Rør ikke for meget i det, men lad det smelte, og blive gylden, når alt sukkeret er smeltet kommes fløden ved, og der røres. Lad blandingen køle af inden brug.Marengsbund
Ingredienser4 æggehvider
200 g rørsukker
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 100 grader C. Pisk æggehviderne stive (i en glas- eller metalskål). Tilsæt sukkeret lidt efter lidt i mens der piskes. Når alt sukkeret er tilsat, skulle du gerne have en skinnenede, let sej marengsdej. På en bageplade med bagepapir, fordeles marengsen i en cirkel. Husk at lave en lille fordybning i midten til fyld. Bages i ovnen i ca. 3 timer og ca. 15 min (kig til den efter en time, og prik en tandstik ned i midten for at teste om den er bagt.)Fyld
Ingredienser
Bær eller anden frugt (jeg brugte hindbær, kirsebær, jordbær og blåbær)125 ml fløde
2 kommentarer:
Hold op hvor ser det lækkert ud :) Pavlova er absolut den bedste måde at få marengs på :)
Kh Anne
Ja, det synes jeg også. Det var super lækkert med alle de skønne bær til :)
Send en kommentar