Et lille tip - billig Valrhona chokolade
Julen nærmer sig med alt for hastige skridt, og dermed også højsæsonen for brugen af ekstra god chokolade. Desværre er god chokolade stadig rigtig dyrt her i Danmark (det ændrer sig forhåbentligt når fedt- og sukkerafgifterne fjernes), så derfor har jeg længe søgt efter en billigere mulighed. Jeg kan ikke gå på kompromis med kvaliteten, og Valrhona er altså bare min "all time favorite"!
Jeg har fundet denne tyske hjemmeside, der sælger 3 kg poser med Valrhona pastiller til ca. 300 kr under prisen herhjemme! Det synes jeg er en besparelse der er værd at tage med.
Porto koster ca. 70 kr, men er gratis hvis du køber for over 150 Euro (ca. 1100 kr).
Du kan finde hjemmesiden her!
Kommentarer
http://www.theobroma-cacao.de/shop/valrhona.html?dir=asc&limit=30
Jeg har ikke handlet ved denne butik (endnu), men priserne er lavere (op til 25% forskel) end Geniesserdepot som du linkede til, og der er et bedre udvalg (de har flere af de serier som man ikke kan få i Danmark eller den anden butik - jeg har spottet mindst 3 flere). Dog er der en højere fragtpris.
Bemærk at 500g-pakningerne ikke er fabrikspakket af Valrhona men af butikkens selv. Men det er en god mulighed for at afprøve nogle forskellige varianter. Enjoy!
Hvor er det super fedt at du deler dit tip! Chokolade er vigtig, og god chokolade til billige penge er endnu vigtigere! TAK! :)
Håber det blir godt ;)
Jeg har søgt lidt efter info om god chokolade:). Jeg har fundet lidt forskellige butikker på nettet som er langt billigere end de danske. Det er jo selvfølgelig til dels på grund af sukker og fedt afgiften:(. Men der er så mange varianter, så jeg ville høre om en god chokolade godt kan nøjes med at være på 29 % ? Det er Valrhona på den shop jeg har fundet. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg har en teori om at en god chokolade skal have en høj kakao %. Er det forkert eller rigtigt ? Jeg håber du kan hjælpe inden jeg bruger en formue;)
Jeg har desværre endnu kun prøvet http://www.geniesserdepot.de/ som jeg linker til, men det fungerede upåklageligt. Jeg ´har handlet meget på nettet i andre lande fra EU, og jeg har ingen skrubler ved det, så hvis jeg var dig, ville jeg kaste mig ud i det :)
Jeg er simpelthen bare ikke kompetent nok udi chokolade, til at kunne svare fornuftigt på dit spørgsmål, men jeg vil tro, at eftersom det er Valrhona, er den god nok. Chokolade er jo mange ting, så det kommer lige så meget an på, hvad du skal bruge den til :) Men jeg har vidersendt dit spørgsmål til min dygtige chokolade-kyndige bloggerkollega AnneAuChocolat (http://anneauchocolat.dk/) og håber hun kan svare!
Undskyld den sene opfølgning. Anne er desværre ansat hos den danske importør af Valrhona (den havde jeg ikke lige fanget), og kan derfor selvsagt ikke svare på dit spørgsmål på denne side. Måske kan hun, hvis du skriver til hende på hendes blog?
Jeg er ked af at jeg ikke kunne være til mere hjælp!