Ingolfs kaffbar på en solskinsdag!

Jeg har før kommenteret Ingolfs Kaffebar, og deres håbløse pulver chai-the (kan ses her), men i samme indlæg også rost etablissementets cool og laid-back attitude.
Som nævnt er deres gård fuldstændig fantastisk på en dejlig sol-dag, så jeg havde sat min dejlige veninde stævne her i dag. Gården var ret pakket (som altid når solen skinner - glemte at få billeder af selve gården. Det gør jeg næste gang!), men vi fandt et bord midt i solen. Jeg bestilte in Ginger ale fra Bruce Cost, et mærke jeg aldrig havde set før (fra New York). Den var virkelig lækker, og smagte fantastisk igennem af ingefær på den helt friskpresset måde. Lækkert!



Veninden bestilte en Ale, og hvis der er noget jeg absolut ikke ved noget om, så er det øl, så den vil jeg undlade at kommentere på. Den smagte dog hende. Vi var lidt småsultne, så vi bestilte en lille råkostsalat, og en sandwich med bøffelmælksmozarella. Jeg fik sandwichen, som var so-so. Den manglede noget kant (pestoen manglede især noget syre). Råkostsalaten var ligeså so-so, men ganske udmærket.





Det som maden ikke leverede i smag, leverede gården til gengæld i hygge og charme. Det er et fantastisk sted som helt sikkert skal opleves hvis man er på de kanter. Regningen beløb sig alt i alt på eksakt 200 kr. Velbekommen!

0 kommentarer: