Forskellen på hyldeblomst og ukrudt :-)

I søndags var jeg ude med min veninde, og snakken faldt på hyldeblomster og deres brug i saft. Min veninde delagtiggjorde mig i hendes første forsøg udi at lave hyldeblomstsaft, og afsluttede med at undre sig over den manglende smag i hendes saft. Hun havde heldigvis et billede på sin telefon, og da jeg så det skraldgrinede jeg simpelthen! Det hun havde brugt var ikke hyldeblomster, men ukrudt! Jeg har grinet lige siden...
Men hendes mislykkedes forsøg fik mig også til at tænke over den stigende trend med at gå ud i have og skov, og finde grønt til aftensmaden. For nyligt læste jeg om nogle tyskere der havde forvekslet liljekonvaller med ramsløg... og var døde af det. Så derfor, hvis du er i tvivl: STOP og spørg en der ved noget om det.
Nedenfor ser du forskellen på hyldeblomster, og det ukrudt (der med lidt god vilje, og manglende viden) kan forveksles med hyldeblomst.

Hyldeblomst
Ukrudt

Opskrifter på saft med hyldeblomst findes allerede i uanede mængder på nettet, men basalt set hælder du vand over hyldeblomster og lader det trække med sukker og citron. Efter et par dage koges saften op, for at opløse sukkeret. Jeg lader hyldeblomsterne trække med skallen fra citronen, i stedet for det hele, og presser så citronsaft i lige før det hældes på flasker. Jeg synes det begrænser den lidt beske smag som saften ellers godt kan få.

Rigtig god hyldeblomstsæson!

0 kommentarer:

Hurra for bloggen!!!

Jeg har forstuvet min tommelfinger, og det er derfor ikke det helt store der er blevet kokkereret herhjemme. Faktisk har vi levet af spaghetti med kødsovs, lasagne og alle de andre mega kedelige, men nemme retter, der ikke er værd at blogge alt for meget om. Bloggen har dog i mellemtiden rundet et halvt år. Og hvilket halve år!! Den har rundet 11.000 sidevisninger og det er meget mere end jeg nogensinde havde turdet håbe på. SÅ tak fordi i følger med!

Som gave til mig selv (for det skal man jo have :) har jeg købt denne skønne kogebog fra ynglingsforlaget "Phaidon" (dem med blandt andet  NOMA kogebogen). Jeg har endnu ikke kigget nok i den, til at kunne komme med en anmeldelse, men det jeg har set indtil videre, er fantastisk! Og meget udførligt. Konceptet er at verdens 10 førende kokke (her i blandt René Redzepi) har udpeget de ti up and coming kokke i verden som de mener at der skal fokus på. Alle har udviklet retter vis tilberedelse er udførligt beskrevet. Jeg glæææder mig til at nær studere den. Bogen hedder "Coco".


(Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg må uploade billeder fra bogen, så her får i kun forsiden...)

Rigtig god weekend!

2 kommentarer: