10. maj 2012

Mega nem müsli!

Hvis du ikke allerede laver din egen müsli, så er det på høje tid at komme i gang. Det er som overskriften antyder MEGA nemt. I morges havde jeg ikke rigtig noget lækkert til morgenmad, men mit viktualieskab er altid fyldt med en masse der kan bruges til at lave noget sådan. Således havde jeg også alle ingredienser til at lave denne lille müsli som topping på min A38. Husk at du kan bruge lige det du lyster, så hvis der skal ristet rugbrød i müslien, så gør du bare det (det smager i øvrigt også super godt!)


Jeg brugte:

Mega nem müsli

Ingredienser
Havregryn
Korn/kerner (jeg brugte solsikkefrø, græskarkerner og hørfrø)
Rosiner
Honning
Nødder (jeg brugte mandler)


Fremgangsmåde
Rist havregryn, kerner og nødder på en varm tør pande (ikke hørfrø - de springer for livet når de bliver varme ;-)
Før honning
Efter honning
Tilsæt tilpas med honning til at binde hele molevitten sammen. Lad det køle lidt af, og derefter SPIS!




2 kommentarer:

Julie sagde ...

Ser meget lækkert ud, skal helt sikkert afprøves :)

www.itsmypassions.dk

foodMAD sagde ...

Ja, det er simpelthen for nemt til at man bør lade være :-)