Palæo i Torvehallerne

Den lille og jeg har været på en rigtig påske-hygge tur i dag, og da sulten meldte sig, besluttede jeg mig for at vi skulle prøve det nyåbnede "Palæo" i Torvehallerne.


Det er Thomas Rhode og co. der står bag konceptet med stenaldermad, så forventningerne var store. Jeg bestilte en wrap med æg og laks, og den lille fik en hotdog. Dertil fik vi en "livseleksir" med rødbede, gulerod og blåbær. Jeg må indrømme at jeg åbenbart ikke rigtig havde fanget konceptet med stenaldermad, for da retterne kom på bordet, og jeg opdagede at både hotdog og wrap var svøbt i omelet, kiggede jeg lige en ekstra gang.

Hotdog a la Palæo
Wrap med æg og laks
Livseleksir
Hotdoggen var mere end almindeligt svær at spise for den lille, så vi byttede hurtig ret. Jeg fik dog smagt begge, og jeg må sige at mine forventninger ikke blev indfriet. Måske er det bare mig der er gammeldags, men jeg kan ikke rigtig se nogen grund til at udelade kulhydrater (for det må være det der er essensen i stenaldermad - correct me if I´m wrong?) hvis disse vil hjælpe med at løfte retten. Disse retter virkede mangelfulde og bare underlige fremfor smagfulde. Og at vi så betalte 174 kr virker en anelse pebret, når man kigger på de andre dejlige frokost muligheder i Torvehallerne.
Livseleksiren var rigtig dejlig - stor fan af rødbedejuice, og jeg er sikker på at jeg vender tilbage for at få en sådan igen, men maden finder jeg et andet sted.

To frokostretter, en juice og en vand. Pris: 174 kr

Kommentarer

jjj sagde…
Hej Hej

Jeg spiser stenaldermad og jeg er bare så misundelig på at du har været og spise på palæo. Ville jeg så gerne prøve.

Jeg spiser stenaldermad fordi min mave er dårlig til kulhydrater, og så synes at pasta og ris er kedeligt. Har ikke spist det længe også inden jeg fandt stenaldermaden.
foodMAD sagde…
Hej KunsterKram
Dejligt for dig hvis stenaldermaden virker mht maven! :)
jjj sagde…
Det gør det, helt vildt.
Den er ikke oppustet og udspilet, den er bare dejlig rolig.
Anonym sagde…
Hej, Vi har lige fået ny menu i palæo og kunne godt tænke os at hører hvad du mener.

med venlig hilsen,

Palæo
foodMAD sagde…
Kære Palæo
Jeg har ikke prøvet jeres nye menu, så jeg får svært ved at sige noget om den :)

Populære opslag