Appelsinmacarons med chokoladeganache

Af uransaglige årsager havde jeg i dag en ustyrlig lyst til den velkendte smagskombination af chokolade og appelsin, og besluttede mig for at lave den i en macaron-version. Det er virkelig lang tid siden at jeg har lavet macarons sidst - tror jeg fik lavet lidt for mange i en periode da de stadig var super trendy. Det er de knap så meget nu, men de smager stadig dejligt. Grundopskriften er den samme, og den kan du se her (faktisk var netop denne opskrift hele grunden til at jeg startede denne blog!) Her har jeg tilføjet lidt appelsinsskal til makronerne og appelsinsaft i chokoladeganachen.


Appelsinmacarons med chokoladeganache


Appelsinmacarons

Ingredienser
Samme som grundopskrift.
Appelsinsskal fra to økologiske appelsiner.

Fremgangsmåde
Samme som grundopskriften.
Tilføj revet appelsinskal når du tilsætter flormelis og mandelmel.


Chokoladeganache

Ingredienser
3/4 dl fløde
100 g god mørk chokolade
saft af en halv appelsin

Fremgangsmåde
Varm fløden op, og tag fra varmen. Knæk chokoladen heri og rør rundt til opløst i fløden. Tilsæt appelsinsaft, og køl af.


Når makronerne er fuldstændig afkølet fyldes de med chokoladeganache. ENJOY!
Pin It

Kommentarer

H. Dottie sagde…
Uhm... Jeg ville ønske jeg kunne tåle det der fløde-ting... Men ak nej.
De ser totalt sexy ud!
foodMAD sagde…
Uha, et liv uden fløde - det må være hårdt?! Men der er masser af andre muligheder for fyld. Den nemme er at tage noget nutella og blande med lidt appelsinsaft. Alternativt kan du lave Heston Blumenthals chokomousse på chokolade og erstatte vand med appelsinsaft (har ikke prøvet men forestiller mig at det vil virke fint). Du finder et link til opskriften her http://www.youtube.com/watch?v=g28-9NVUHj0
H. Dottie sagde…
Ja... det er ikke lige det nemmeste. Hvorfor jeg så også lavede en madblog, dedikeret til mælkefrie eksperimenter ;-)

Men det der eksperiment - wow! Filme najs! Det er hermed bookmarked :-D
Anonym sagde…
Arla laver nu laktosefri fløde. Det fungerer ligesom almindelig fløde.

Populære opslag